Højmoser i Danmark

LIFE14 NAT/DK/000012

Danish English German

Løvenholm Skov

- delprojekt nr. 1

Luftfoto webDelområde 1 ligger i Norddjurs Kommune og i det habitatområde H43 og Natura2000-område 47, der kaldes ”Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov”. Det meste af Natura-2000-området har tidligere været en del af et meget stort højmosekompleks. Projektet gennemføres i en del, der kaldes Gjesing Mose.

I dag indeholder området naturtyper som aktiv højmose (7110*), nedbrudt højmose (7120), brunvandet sø (3160), hængesæk (7140), tør hede (4030) og skovbevokset tørvemose (91DO*) og bøg på mor med kristtjørn (9120). Størsteparten af disse habitatnaturtyper er opstået i den natur, der er tilbage efter tørvegravning i de tidligere højmoser.

I områdets nordlige del har private lodsejere har gravet  tørv til eget brug i mindre felter. Her har der ikke været behov for at dræne området så meget. Det betyder, at der i den nordligste del endnu er vandmættede og tykke tørvelag med karplanter og tørvemosser. Den sydlige del af Gjesing Mose har indeholdt store tørvegrave og tørveindvindingen været langt mere omfattende. Her er der blevet gravet tørv til brændsel og skrællet tørv af til jordforbedring.

Natura-2000 planen for området angiver, at udvidelse af arealet med aktiv højmose (7110*) har højeste prioritet, og at sikring god bevaringstilstand af højmoserne kan ske på bekostning af naturtyper som tidvis våd eng (6410), hængesæk (7140) eller skovbevokset tørvemose (91DO*). Hovedparten af arealet i Gjesing Mose med aktiv højmose (7110*) og nedbrudt højmose (7120)  er i dag i ugunstig bevaringstilstand.

Sphagnum er den vigtigste plantegruppe for (intakte, nedbrudte og skovbevoksede) højmoser og for hængesække. Forekomst og udbredelse af de enkelte sphagnum-arter giver en god indikation på arealernes tilstand og muligheder for genopretning.

Sphagnum cuspidatum og S. fallax indvandrer ofte som de første arter, efter at tørveindvindingen og den mest intensive dræning er ophørt, og der igen er kommet vand på arealet. De to arter ses ofte, selv om det meste af tørvelaget er fjernet.

Arter som S. magellanicum, S. papillosum og S. rubellum er derimod tegn på, at tørvegravningen har været mindre intensiv (tørvelaget er ikke helt fjernet eller afvandet) og dominerer i helt eller delvist uafgravede og udrænede højmoser.   

I Gjesing Mose er der registreret ca. 1 ha. der kan karakteriseres som egentlig aktiv (tørveopbyggende) højmose (7110*). Her ses forekomst af bl.a. Sphagnum (S.) rubellum, S. papillosum, S. magellanicum, S. cuspidatum, S. fallax  og s. angustifolium, Rundbladet Soldug (O. rotundifolia) , tue-kæruld (Eriophorum vaginatum) , smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), hvid næbfrø (Rhynchospora alba), tranebær (Vaccinium oxycoccos), alm. hedelyng (C.vulgaris), klokkelyng (E. tetralix) og rosmarinlyng (A polifolia).

Områdets arealer med nedbrudt højmose (7120), skovbevokset tørvemose (91DO*) og hængesæk (7140) indeholder ligeledes mange arter af Sphagnum (fx . S. cuspidatum, S. fallax, S. angustifoilium og S. riparium. ). Disse viser samlet, at der er et stort potentiale for genopretning af aktiv  højmose  (7110*) i delområde 1.

Indsatsen i delområde 1 skal skabe den bedst mulige hydrologi samt flere lysåbne arealer. Så vidt muligt vil ændring af hydrologien blive gennemført som ét samlet indgreb, der medfører, at området efterfølgende udvikler sig til aktiv højmose (7110*) uden behov for pleje. Der vil blive ryddet/druknet træer, og der skal også fastholdes en randzone af træer omkring den genskabte aktive højmose (7110*), der skal beskytte mosen mod luftbåren kvælstof. Samlet forventes det, at der kan etableres ca. 35 ha aktiv højmose  (7110*) indenfor et projektområde på 62 ha.